Op mod hvert 8. barn i Danmark fødes efter assisteret befrugtning.
Derfor er det vigtigt at undersøge de mulige fordele og ulemper ved forskellige typer af assisteret befrugtning for både mor og barns helbred. Behandling med nedfrosne/optøede befrugtede æg udgør en tredjedel af alle behandlinger med assisteret befrugtning i Danmark og har nedsat antallet af tvillingegraviditeter, da man kan gemme ”overskydende” befrugtede æg. Nogle studier tyder på, at der efter behandling med nefrosne/optøede æg er øget risiko for at mor udvikler højt blodtryk i graviditeten. Samtidig fødes børnene med en høj fødselsvægt. Både højt blodtryk hos moren under graviditeten samt en høj fødselsvægt kan muligvis øge risikoen for overvægt og sukkersyge hos barnet senere i livet.
Formålet med studiet er at undersøge helbred hos mor under graviditeten samt hos de nyfødte børn i 3 måneders alderen, i graviditeter opnået ved assisteret befrugtning med nedfrosne/optøede befrugtede æg. De skal sammenlignes med graviditeter med ”friske” befrugtede æg og graviditeter opnået uden assisteret befrugtning.
Hvem kan være med?
Studiet henvender sig til kvinder, som er blevet gravide enten ved assisteret befrugtning med ”friske” eller ”nedfrosne/optøede” befrugtede æg eller blevet spontant gravide. Hvis du har en partner, spørger vi også, om han/hun vil deltage.
Studiedesign
I alt skal 600 familier (mor, partner og nyfødt barn) undersøges i studiet. Der skal indgå 200, som er blevet gravide ved assisteret befrugtning med nedfrosne/optøede æg, 200 som er gravide efter fertilitetsbehandling med ”friske” æg og 200, som er blevet spontant gravide. Både Rigshospitalet og Herlev Hospital indgår i projektet.
Formål
Formålet med studiet er at sikre, at de metoder vi fremover anvender i assisteret befrugtning, er bedst mulige for mor og barns helbred.
For partner indebærer undersøgelsen et spørgeskema om helbred og livsstil. Hvis du er biologisk far, vil vi også gerne tage én blodprøve, da denne analyseres for gener relateret til vækst og sukkerstofskifte. Denne kan tages når som helst under graviditeten, når I alligevel kommer på hospitalet.
For den gravide indebærer undersøgelsen ét ekstra besøg på hospitalet sent i graviditeten, hvor der bliver foretaget en ultralydsskanning med fokus på fosterets vækst. Derudover skal du have taget tre blodprøver i graviditeten, som vil blive analyseret for hormoner og gener (arvemateriale) med relation til sukkerstofskifte og hjerte-kar-system. Blodprøverne kan tages ifm. 1. trimester skanning (nakkefoldsskanning), og 2. trimester skanning (misdannelsesskanning/gennemskanning) og den ekstra skanning og vil derfor ikke medføre ekstra besøg. Hos nogle deltagere vil vi også samle navlesnorsblod og prøver fra moderkagen efter fødslen - dette påvirker ikke dig eller din fødsel. Du får også et spørgeskema om helbred og tidligere graviditeter
Jeres barn skal undersøges én gang efter fødslen 3 måneder gammel. Udover en generel børneundersøgelse, vil barnet få taget en blodprøve, som analyseres for hormoner og gener med relation til sukkerstofskifte og vækst. Jeres barn vil også få udført to slags skanninger, som måler fedtmasse (PEAPOD skanning) og kropssammensætning (DXA-skanning).
Der kan være lidt ubehag forbundet med blodprøven. For at minimere dette, bruger vi et bedøvende plaster/creme. Dette er en kendt metode til lindring af ubehag hos børn. Fedtmassen måles med en såkaldt PEAPOD ”Air displacement plethysmography” skanning, som varer få minutter. Denne er specifikt designet til spædbørn og der er ingen stråling eller ubehag forbundet med skanningen. DXA-skanning giver stråling svt. lidt over hvad man får i en lufthavn, når man går igennem kropsskanneren.
Hvis lægen, som undersøger jeres barn, mistænker sygdom eller dårlig trivsel, vil I blive informeret grundigt herom, og I blive henvist til videre udredning og/eller behandling.
Kontakt
